Knap et år efter at fonden blev stiftet, har Børneriget Fonden nu for alvor sat gang i bestræbelserne på at skaffe penge til projekter og inventar på det kommende børnehospital Børneriget.
Når Børneriget i 2025 åbner dørene for patienter overfor Rigshospitalet, er visionen, at hospitalet skal være intet mindre end verdens bedste hospital for børn, unge og fødende.
Dén vision er ikke kun sjælden at høre i den danske offentlige sektor. Det er samtidig en vision, som kræver mange penge – og de penge kommer blandt andre fra fondssektoren.
Børneriget hviler på et økonomisk fundament på to milliarder kroner qua et partnerskab mellem Region Hovedstaden, som betaler 1,4 milliarder kroner, og Ole Kirks Fond, der i sommeren 2016 forpligtede sig til at spytte 600 millioner kroner ind i opførelsen af prestigeprojektet.
Og for at hospitalet fra dag ét er i front i forhold til behandlingsmuligheder, forskning og trivsel blandt indlagte og pårørende, er der brug for en løbende ekstra tilstrømning af millioner af kroner fra fonde og velhavende danskere.
Nødvendigt med nytænkning
"Ansvaret for fundraisingen er lagt i hænderne på Louise Schønau, der siden maj 2020 har været direktør for Danmarks første hospitalsfond.
”Der er ingen tvivl om, at Børneriget står på et meget, meget sikkert økonomisk fundament med to milliarder kroner til at bygge for. Men hvis man skal opnå et så ambitiøst mål som, at man vil være verdens bedste, skal man tænke på nye måder og tænke i nye samarbejder, og det er derfor, Børneriget Fonden er blevet oprettet. Fonden bygger videre på den partnerskabstanke, som også lå til grund for samarbejdet mellem Regionen og Ole Kirks Fond. Men det vil være forkert at sige, at visionen om verdens bedste hospital for børn, unge og fødende står og falder med de donationer, vi i fonden indgår aftaler om, og de samarbejder, fonden indgår. Jeg vil snarere sige, at fonden yder et vigtigt bidrag til at nå målet,” siger Louise Schønau til Fundats.
De fonde, vi har med at gøre, har en fin indfaldsvinkel til netop den legende tilgang til de syge børn og til, at vi vil have et hus, der emmer af glæde, lys, leg, luft og plads til børn og deres familier
Leila Lindén – Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden
Det socialdemokratiske medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden Leila Lindén, der er formand for den politiske følgegruppe for Børneriget, er enig i, at fondene spiller og fremover skal spille en stor rolle i bestræbelserne på at gøre Børneriget til verdens bedste børnehospital.
”Fondene medvirker til at opfylde visionen ved at bidrage til nogle af de ting, man ellers ikke kunne gøre, og det har jeg det rigtig godt med. Vi vil have, at Børneriget skal være et helt andet hospital – et hospital, hvor det 100 procent er patienterne og deres pårørende, der er i centrum. Specialisterne skal komme til patienterne i stedet for, som vi i dag er vant til, det omvendte. Og så vil vi have en legende tilgang til alting, idet forskning viser, at børn leger hele tiden, også når de er syge. De fonde, vi har med at gøre, har en fin indfaldsvinkel til netop den legende tilgang til de syge børn og til, at vi vil have et hus, der emmer af glæde, lys, leg, luft og plads til børn og deres familier,” siger Leila Lindén.
Inspiration fra USA og Schweiz
Idéen til Børneriget Fonden kommer fra professor Bent Ottesen, der er initiativtager til Børneriget, og tidligere Lego-direktør Søren Torp Laursen, som siden fondens stiftelse i maj 2020 har været formand for den fem personer store bestyrelse.
I den forbindelse blev der blandt andet skelet meget til hospitaler i USA og Schweiz, hvor det ikke er helt ualmindeligt, at et hospital har sin egen fond
Louise Schønau – Direktør, Børneriget Fonden
Stiftere af Børneriget Fonden er Energiselskabet Ørsted, investeringsselskabet Elkær Invest under Elkær Gruppen, Weibel Scientific, der producerer radarsystemer, og Kirsten og Freddy Johansens Fond. Børneriget Fonden har derudover et pro bono-samarbejde med ejendomsselskabet Jeudan, Kammeradvokaten Poul Schmith og Ørsted.
”Efter at tanken om Børneriget blev fostret på Rigshospitalet, blev der lavet en masse brugerundersøgelser, og initiativtagerne rejste rundt til børnehospitaler i hele verden for at finde ud af, hvad skal der til for at skabe et børnehospital, som er verdens bedste for både patienter og pårørende. I den forbindelse blev der blandt andet skelet meget til hospitaler i USA og Schweiz, hvor det ikke er helt ualmindeligt, at et hospital har sin egen fond. Hjemme igen i Danmark blev der fundet fire stiftere, der alle ser fonden som en mulighed for at kunne bidrage til noget så unikt som et dedikeret børnehospital i Danmark, og stifterne har skabt fundamentet for fondens arbejde,” forklarer Louise Schønau.
Stifterne dækker Børneriget Fondens driftsomkostninger, herunder direktørens og en halvtidsmedarbejders løn i tre år.
Hvor stort et beløb, det er målsætningen, at Louise Schønau årligt skal forsøge at rejse til det nye børnehospital, ønsker hun ikke at svare på.
”Vi er lige startet, og vi er en nystartet fond. Derfor vil jeg meget nødig sige, at vi skal samle X antal millioner ind om året. Men ambitionerne fra stifternes, fra min egen og sådan set også fra Børnerigets side er store,” fastslår Louise Schønau.
Starter med fem konkrete projekter
Fonden har i samarbejde med Rigshospitalet udarbejdet en liste med de fem første konkrete projekter, som Louise Schønau skal samle penge ind til.
Tanken med fonden er, at vi skal blive ved med at eksistere også i lang tid efter, at hospitalet er bygget, og i tæt samarbejde med Børneriget fortsætte med at finde ud af, hvad det er mest relevant at samle penge ind til
Louise Schønau – Direktør, Børneriget Fonden
Listen omfatter blandt andet en børnevenlig MR-scanner med et forventet finansieringsbehov på cirka 13 millioner kroner, en hybrid operationsstue til komplicerede hjerteoperationer på børn til cirka 17 millioner kroner og et interaktivt projekt kaldet ’Kroppens rige’, hvortil der skal skaffes 27 millioner kroner ud over de fire millioner kroner, Trygfonden allerede har støttet dette projekt med.
”Alle fem er projekter, som er vigtige at indtænke på et tidligt tidspunkt i byggefasen, og de er identificeret i meget tæt samarbejde med Børneriget. Tanken med fonden er, at vi skal blive ved med at eksistere også i lang tid efter, at hospitalet er bygget, og i tæt samarbejde med Børneriget fortsætte med at finde ud af, hvad det er mest relevant at samle penge ind til, og på hvilke tidspunkter det skal ske,” siger Louise Schønau.
I forhold til de fem højest prioriterede projekter er Louise Schønau allerede i ”konkret dialog” med et antal fonde og med potentielle private donorer. Samtidig er hun i gang med at overveje, hvordan donorernes tilknytning til Børneriget ud over den rent økonomiske side af sagen skal ske.
”Skal vi have en medlemsklub? Skal vi have en venneforening? Skal vi have et Advisory board? Det skal vi step by step finde ud af,” siger hun.
Det er direktørens håb og forventning, at hun inden sommerferien kan offentliggøre, at finansieringen af ét eller flere af de fem projekter er på plads.
Donorer får ikke indflydelse på drift
En vigtig pointe for Louise Schønau er, at de fonde, som vælger at skyde penge ind i MR-scannere eller andre projekter på Børneriget, ikke får indflydelse på driften af hospitalet.
”Det er meget vigtigt at holde fast i, at det er Region Hovedstaden og Rigshospitalet, som kommer til at stå for driften, så donorerne får ikke indflydelse på driften. Der er tale om, at vi skal forsøge at skaffe støtte til nogle specifikke udviklings- og samarbejdsprojekter og særlige instrumenter som for eksempel en børnevenlig MR-scanner. Det har ikke noget med driften af hospitalet at gøre. På samme måde var der jo heller ikke tale om driftsstøtte, da Novo Nordisk Fonden støttede tre specifikke professorater på Rigshospitalet med henblik på Børneriget,” siger Louise Schønau med henvisning til Novo Nordisk Fondens 60 millioner kroners donation til tre femårige professorater øremærket skabelsen af et kraftcenter for børnekirurgisk forskning og behandling.
Fondene er overhovedet ikke inde over at skulle drive hospitalet, for så kunne man jo lige så godt have lavet et privathospital, hvis det var det, man ville
Leila Lindén – Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden
I en artikel for nylig på Finans.dk om Børneriget Fonden var professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet citeret for, at det er første gang, han ”har set privat finansiering af noget, der kommer meget tæt på driften af et offentligt hospital.”
”Der ligger selvfølgelig den risiko, at donorerne begynder at blande sig i hospitalets drift. Men umiddelbart er jeg ikke bekymret i dette tilfælde, hvis man går ud fra, at donationerne sker i tæt samarbejde med personalet på Børneriget,” lød det i Finans.dk videre fra Kjeld Møller Pedersen.
Louise Schønau kan ikke genkende den risiko, som professoren påpeger.
”Det vigtige for mig er, at jeg er ansvarlig for, at de penge, der bliver samlet ind, bliver brugt på den rigtige måde. Derfor er fondens samarbejde med Børneriget om, hvad det er for projekter, vi samler ind til, vanvittig vigtigt. Men vi samler ikke penge ind til lys, varme og lønninger – driften ér der taget hånd om – og derfor kan jeg heller ikke se, at der skulle være nogen risiko for, at donorerne blander sig for meget i hospitalets drift. Hvis du donerer et maleri til Statens Museum for Kunst, er du jo heller ikke med til at beslutte, hvem der skal ansættes, eller hvor museet køber lys, vand og varme,” siger Louise Schønau.
Heller ikke Leila Lindén kan genkende professorens vurdering af, at fondsfinansieringen kommer ”meget tæt på driften” af Børneriget, og hun erklærer sig helt på linje med Louise Schønau i synspunktet om, at der er klare skillelinjer mellem fondsstøtte og drift.
”Fondene er overhovedet ikke inde over at skulle drive hospitalet, for så kunne man jo lige så godt have lavet et privathospital, hvis det var det, man ville. Region Hovedstaden har stået for to tredjedele af udgiften til byggeriet, og Region Hovedstaden står for driften. Fondene, derimod, står for alle de saltvandsindsprøjtninger, der skal til i byggeriet, og alle de ting, man ellers ikke kunne få, og som er med til at sikre den legende tilgang,” siger Leila Lindén.
FAKTA OM BØRNERIGET
- Nyt hospital for børn, unge og gravide.
- Region Hovedstaden har doneret 1,4 mia. kr. til byggeriet og Ole Kirks Fond 600 mio. kr.
- Initiativtager er professor Bent Ottesen, tidligere direktør for Juliane Marie Centret på Rigshospitalet.
- Byggeriet starter i år, og dørene åbner for patienter i 2025.
- Børneriget får et areal på 60.000 kvm. fordelt på syv etager
- Forventningen er, at 700 patienter hver dag vil møde ambulant, og at der vil være 180 børn og unge indlagt ad gangen.
- 1.200 medarbejdere og 120 studerende vil have deres daglige gang på Børneriget.
